Ny aktiv skolegård ved Læssøesgades Skole i Aarhus

Fredag den 7. oktober 2016 gik mange aarhusianske børn og unges drømme i opfyldelse, da det nye skateanlæg ved Læssøesgades Skole blev indviet.

Projektet er udført i hovedentreprise af Dan Jord A/S, med et byggecrew af dedikerede skatere fra FSR Beton som underentreprenør i forhold til udførelsen af entreprisens betonarbejder.

Ud over et 2.000 m² stort skaterareal udført som in-situ støbte betonelementer med meget specifikke krav til overflade og overgange rummer den nyanlagte skolegård en række spændende aktivitetsmuligheder for ikke blot skolens elever, men også byens øvrige borgere. Uanset om du ønsker at udøve parkour, løbe på løbehjul eller lave tricks på en BMX-cykel, giver skolens nye aktivitetspark således mulighed for det. Derudover har vores medarbejdere etableret en række rekreative opholdspladser med legeredskaber, beplantning og byrumsinventar.

Fakta om projektet

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bygherre: Aarhus Kommune

Arkitekt: SNE Architects

Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Udførelsesperiode: April – oktober 2016