Stubfræsning

Træstubbe kan være til stor irritation - de står som påmindelse om træet, der ikke længere er. Den er altid i vejen - når man skal slå græsplænen, når man spiller bold med børnene eller blot færdes på sin græsplæne. Samtidig er det svært at holde pænt omkring den, bl.a. er svampevækster ikke ualmindelige i den sammenhæng.

Problemet! Resterne af elmetræer midt i en græsplaner.
I gamle dage gravede man dem op med en spade - eller måske to, hvis den første knækkede. Eller man ringede efter en mand med en stor rendegraver.
Han kunne så grave stubben op af jorden. Derefter havde man så to nye problemer. En stor og meget tung rod, der var svær at komme af med, og hvad der var værre: en ødelagt have. Gravemaskinen havde trukket lange render i græsplænen fra rødderne på stubben, som man derefter skulle i gang med at reparere.

Løsningen: Fræs stubben væk! Fræsningen foregår i praksis ved at stubben bliver hakket og skåret til småstykker - en mellemting mellem træflis og savsmuld. De små stykker træ kan bagefter anvendes i haven som udlæg rundt om buske og planter - det er både dekorativt og godt for planterne.

En stub med en diameter på knap en meter forvandles til et beskedent hul og en bunke anvendelig flis.

Den selvkørende fræser er smal nok til at komme ind ad havelåger o.l.

Typisk fjernes stubben ned i en dybde på 20-25 cm, men vi kan gå endnu længere ned. Du kan f.eks. plante et nyt træ i hullet, hvis vi går ned i ca. 35 cm.

Selv om det ser lidt voldsomt ud, får du næppe vabler af oprydningen: “Dyngerne” på billedet består primært af let, løst flis, som ubesværet håndteres med skovl eller greb

Prisen for at få bortfræset et par stubbe er i mange tilfælde billigere end et par ødelagte spader og en tur til kiropraktor.Tankevækkende er det da også, at stubfræseren på et par timer fjerner stubbe, som vi mennesker vil være flere dage om at grave op.

For yderlig information kontakt: Marc Krogh | 40 37 83 84 | Marc@danjord.dk