Landskabsarbejder på den yderste spids af Aarhus Ø i forbindelse med opførelsen af Lighthouse.
Landskabsarbejder på den yderste spids af Aarhus Ø i forbindelse med opførelsen af Lighthouse. Byggeriet består af et 142 m højt tårn (Fyrtårnet), som flankeres af to sidebygninger (Kanalhuset og Promenadehuset). Når byggeriet står færdigt i 2022, vil Fyrtårnet være Danmarks hidtil højeste beboelsesejendom.
Dan Jords arbejder omfatter følgende:
Promenade. Etablering af promenade langs to af boligkompleksets sider. Promenaden, som vil være offentlig tilgængelig, anlægges med in-situ støbt betonbelægning, som brydes af felter med græsmacadam samt plantebede med høje græsser/stauder, træer og træsæder på kanterne. Langs promenaden etableres der små spisehuse (væksthuse), hvor besøgende kan nyde et måltid mad, et legeområde med mulighed for bl.a. vandleg samt diverse byrumsinventar (bord-bænkesæt, cykelparkering, pullerter mv.).
Gårdrum i terræn. Etablering af et stort, privat gårdrum mellem bygningerne, forbeholdt beboerne. Gårdrummet anlægges i forskellige niveauer, så der skabes små hyggekroge, hvor beboerne kan mødes med hinanden og slappe af. Imens kan børnene give den gas i gårdrummets legeområder, der byder på forskellige aktivitetsmuligheder såsom en trampolin og en klatrevæg.
Som på promenaden anlægges gangarealerne med in-situ støbte betonbelægninger og græsmacadam. Foruden træer og almindelige græsarealer vil beplantningen bestå af en blanding af høje græsser og stauder, der fortrinsvist anlægges i hævede plantebede. Gårdrummet bindes sammen af en lang, sammenhængende trappe, hvorfra der vil være adgang til udearealernes forskellige niveauer og en udsigtspavillon.
Tagterrasser. På Fyrtårnets 44. etage anlægges en offentlig tilgængelig tagterrasse med store keramiske fliser i størrelsen 60x120 cm. Fra terrassen vil der være en fantastisk udsigt over såvel Aarhus Bugten som Aarhus by.
Derudover anlægges der private tagterrasser i forskellige størrelser og geometriske former til de i alt ca. 400 lejligheder. Alle beboerterrasser opbygges efter de samme principper – med et centralt opholdsareal i in-situ støbt beton, som omkranses af plantebede med græsser og stauder.
Dan Jords del af entreprisen omfatter følgende hovedarbejder og -mængder:
Lighthouse United
Schønherr A/S
Totalentreprise. Projektet udføres i ”One Company” sammen med vores søsterselskaber Per Aarsleff A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S
Juli 2021 - sommer 2022