Jette Tikjøbs Plads.jpg
Aarhus Kommune

Jette Tikjøbs Plads

Plantning og pleje af 25 stk. opstammede store træer på Aarhus Ø

Entreprisen omfattede etablering af en ny stor plads, Jette Tikjøbs Plads, på Pier 4 som led i anlæggelsen af den nye havnebydel, Aarhus Ø. Projektet omfattede bl.a. etablering af et ca. 2.000 m² stort asfaltområde til parkering, et godt 740 m² stort arrangementsareal i betonfliser samt tre hævede græsarealer med 25 stk. opstammede store træer og bænke.

Efter plantning varetog Dan Jord A/S plejen af træerne frem til aflevering. Derudover omfatter kontrakten etableringspleje i fem år fra afleveringsdatoen.

Træplejen frem til aflevering omfattede vanding efter behov, afklipning af eventuelle døde og knækkede grene samt kontrol af træernes generelle sundhedsmæssige tilstand.

Tilsvarende omfattede etableringsplejen følgende ydelser:

  • Opbygningsbeskæring

  • Jordbundsanalyse

  • Vanding ni gange pr. år med ca. tre ugers mellemrum i perioden april – september samt desuden efter behov

  • Gødskning på baggrund af jordbundsanalyse

  • Ukrudtsbekæmpelse fire gange pr. år.

  • Kontrol mv. af opbinding. Opbindingen løsnes løbende, så den ikke kommer til at stramme om stammen

  • Nedskæring og fjernelse af opbindingspæle, når rødderne er vokset fast. Udføres samtidig med kronebeskæring.

Bygherre

Aarhus Kommune

Rådgiver

Grontmij A/S

Entrepriseform

Hovedentreprise

Udførelsesperiode

August 2012 - april 2013, samt etableringspleje fra 2013 - 2018.

Kompetencer