DSC_1924.JPG
Brolægning i en høj faglig kvalitet

Belægninger

Brolæggerarbejde er blandt Dan Jords absolutte spidskompetencer. Vi udfører både traditionelle belægningsarbejder og komplekse brolæggerarbejder, som forudsætter en meget høj grad af faglig kompetence. Gennem årene har vi desuden udført talrige renoveringer af belægninger i midtbyområder i forbindelse med fornyelse af centrale byrum

Komplicerede belægninger er vores speciale

Brosten, chaussésten, teglklinker, pigsten, bordursten og betonfliser. I komplicerede mønstre, som større ensartede flader eller en kombination af begge dele. Hos Dan Jord har vi både de faglige kompetencer og den fornødne erfaring til at udføre selv de mest komplekse belægningsarbejder.

 

Forskønnelse af midtbyområder

Gennem årene har Dan Jord opbygget en omfattende erfaring med renovering af belægninger i midtbyområder. Dette gælder ikke mindst i Aarhus, hvor vi gennem mange år har spillet en central rolle i renoveringen af byrum i de historiske dele af midtbyen.

Vi har desuden udført en række større byfornyelsesprojekter i centrale dele af en række andre jyske byer, heriblandt Vejle, Hinnerup, Horsens, Christiansfeld og Odder. I Viborg varetog vores dygtige medarbejdere i perioden 2011-2013 renoveringen af byens gågader. Projektet, som omfattede omlægning af et samlet belægningsareal på 7.900 m² i Viborgs historiske bykerne, blev efterfølgende hædret med Brolæggerprisen 2016.

Brolægning i Aarhus midtby

Frilægning af Aarhus Å (1995-1998)

Ca. 1.350 m² brosten, ca. 5.600 m² granitfliser, ca. 700 m² bordursten og ca. 900 m² chaussésten.

Søndergade og Ryesgade (2001-2002)

Ca. 10.000 m² granitbelægning.

Frederiksgade mv. (2006-2007)

Ca. 2.300 m² granitfliser med varme.

Bispetorv, Kannikegade og Teatergade (2010-2011)

Ca. 300 m² store granitfliser, ca. 3.800 m² brosten og ca. 300 m² chaussésten.

... og adskillige andre projekter
Musikhuset 3.JPG

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Som medlem af Brolæggerlauget ønsker Dan Jord at værne om det gamle håndværk, som brolægning er. Som udgangspunkt etablerer vi belægninger ved håndudlægning, da vi mener, at det giver det fagligt bedste resultat. Den ekstra tid, som håndudlægning tager, er dermed godt givet ud i det lange løb

Vi har blik for helheden

Vores belægningsarbejder udføres af faglærte anlægsgartnere og brolæggere. Alle vores brolæggerarbejder udføres derfor i en høj faglig kvalitet i henhold til gældende normer og standarder.

Vores medarbejdere arbejder desuden gerne tæt sammen med landskabsarkitekter og andre rådgivere, så det sikres, at belægningerne får det rette arkitektoniske udtryk i forhold til omkringliggende bygninger og beplantning.

Vidste du...

at Dan Jord udfører brolæggerarbejder i hele Midt- og Østjylland?

Kontakt

Få et uforpligtende tilbud

Bjarke Bruun Rolfing

Bjarke Bruun Rolfing

Entrepriseleder

Bygningskonstruktør