
Dan Jord anlægger og renoverer alle former for udendørs aktivitets- og legeområder: Klassiske legepladser, baner til alle slags boldspil, parkouranlæg, skaterbaner og meget mere
Gennem årene har Dan Jord stået for udførelsen af en række multibaner og legeområder forskellige steder i Danmark, heriblandt ved Randers Realskole samt Elsted Skole, Skåde Skole og Læssøesgade Skole i Aarhus. På Læssøesgades Skole anlagde vi et nyt skater-, parkour- og aktivitetsområde i samarbejde med et byggecrew af dedikerede skatere fra FSR Beton.
Af andre spændende projekter kan nævnes anlæggelsen af en nyskabende ”pulspark” i Kildebjerg Ry, der består af i alt tre forskellige aktivitetszoner. Derudover har vi anlagt et fodboldeksperimentarium for Boldklubben Herning Fremad - et projekt, som ud over anlæggelse af flere kunstgræsbaner også omfattede etablering af en række forskellige aktivitetsmuligheder i terræn og på asfalt.
Vi lægger vægt på at levere langstidsholdbare løsninger, som kan holde til hverdagens slid, og som kræver et minimum af vedligeholdelse.
Vi er fleksible og indretter gerne anlægsperioden efter skolernes ferieperioder mv., så anlægsarbejdet skaber færrest mulig gener for omgivelserne.
Når vi arbejder ved daginstitutioner, skoler og fritidsklubber, har vi stort fokus på børnenes sikkerhed. Med forsvarlig afskærmning og afspærring sikrer vi, at børnene ikke kan komme ind på arbejdsområdet, hvis nysgerrigheden skulle blive for stor.
• Multibaner med varierende underlag
• Legepladser og skolegårde med mange forskellige aktivitetsmuligheder
• Skater- og parkourfaciliteter
• Udendørs fitnessområder