
Dan Jord har mange års erfaring med udførelse af såvel større som mindre infrastrukturprojekter. Gennem årene har vi bidraget til bedre fremkommelighed gennem anlæg af veje og cykelstier, opgradering af eksisterende vej- og stianlæg – og forberedelser til en letbane
Hovedparten af vores vej- og cykelstiprojekter er udført i Østjylland, hvor vi har sat en række solide aftryk på områdets infrastruktur.
Mange af vores vej- og cykelstiprojekter er udført i stærkt trafikerede områder, hvor det er et ufravigeligt krav, at trafikken skal opretholdes i anlægsperioden. Vi er således vant til at planlægge vores arbejde med trafikanternes bedste for øje. Med Dan Jord som entreprenør kan du derfor være sikker på, at fremkommelighed og sikkerhed for både bløde og hårde trafikanter tænkes ind i alle projektets faser.
Vi lægger vægt på at være fleksible og arbejder gerne om aftenen og i weekender, hvis vi dermed kan mindske generne for trafikanterne. Med omkring 200 ansatte har vi desuden de fornødne ressourcer til at udføre både større og mindre vejprojekter på kort tid.
Dan Jord bidrog til etableringen af Aarhus Letbanes 1. etape gennem deltagelse i seks entrepriser. Foruden forberedelsesarbejder på dele af strækningen omfattede entrepriserne etablering af knap tre km af den kommende letbanestrækning i den nordlige del af Aarhus Kommune.
Anlægsarbejdet blev udført sammen med nogle af vores søsterselskaber som ”One Company”-projekter, hvor vores dygtige ingeniører varetog den overordnede projektledelse og koordinering selskaberne imellem. Dan Jord varetog desuden udførelsen af jord-, afvandings- og brolæggerarbejder på alle seks entrepriser, som var kendetegnet ved en høj grad af faglig kompleksitet.
I 2013 forestod Dan Jord renoveringen af vejbelægning og etableringen af en krydsningshelle mellem Magasin og Magasins P-hus i Aarhus.
Arbejdet blev udført på kun én weekend - fra fredag kl. 18.00 til mandag kl. 05.00