AffaldVarme Aarhus - Kystvejen.JPG
Fjernvarme, vand og kabler

Forsyningsledninger

Nyanlæg, renovering, vedligehold og udbedring af akutte brud. Hos Dan Jord har vi kompetencerne og den organisatoriske bredde til at udføre alle typer forsyningsledningsarbejder i en høj kvalitet

Fjernvarme og vand – i hele Midt- og Østjylland

Hos Dan Jord har vi mange års erfaring med planlægning og udførelse af såvel store som små arbejder i relation til fjernvarme- og vandledninger. Vores erfaring spænder bredt – fra etablering af flyverstik på det eksisterende forsyningsnet over renovering af distributionsledninger til nyanlæg af store transmissionsledninger i flere kilometers længde.

Mange af vores projekter er udført i bynære områder, hvor pladsen er trang – både nede i jorden, hvor der ofte er mange krydsende ledninger og kabler, og oven på jorden, hvor et forsyningsledningsarbejde altid kommer ubelejligt for beboere, erhvervsdrivende og trafikanter.

Vi lægger derfor vægt på at tilrettelægge arbejdet, så generne minimeres – eksempelvis gennem opretholdelse af adgang til berørte ejendomme og størst mulig indskrænkning af vores arbejdsområde, så trafikken i videst muligt omfang kan opretholdes.

Vidste du ...

at Dan Jord har eget jordlaboratorium?

Vores jordlaborant har ca. 15 års erfaring med udtagelse og analyse af jordprøver, udarbejdelse af jordhåndteringsplaner mv.

Med Dan Jord som entreprenør kan du derfor være sikker på, at din overskydende jord bortskaffes korrekt, og at alle tilladelser er i orden

AffaldVarme Aarhus - Transitledning.jpg

Drømmer du om at slippe for alt besværet?

Få en totalløsning hos Wicotec Kirkebjerg - Dan Jord I/S

Hos Dan Jord har vi i flere år haft et fast konsortiesamarbejde med vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg om udførelse af hoved- og totalentrepriser

Fag-, hoved- og totalentrepriser

Dan Jord udfører fjernvarmearbejder i både fagentrepriser og hoved-/totalentrepriser. I forhold til nyanlæg og renovering af fjernvarmeledninger har vi i flere år haft et fast konsortiesamarbejde med vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg. Siden starten i 2014 har Konsortiet Wicotec Kirkebjerg – Dan Jord I/S etableret sig som en stærk fjernvarmeentreprenør i Midt- og Østjylland, hvor konsortiet har udført adskillige, komplekse fjernvarmearbejder for en række forskellige forsyningsselskaber.

Når du vælger Wicotec Kirkebjerg – Dan Jord I/S som hoved- eller totalentreprenør, behøver du ikke at bekymre dig om snitflader og koordinering mellem entreprenører. For alle ydelser varetages af én og samme entreprenør, hvilket giver det bedst mulige grundlag for optimering af arbejdets udførelse. Vores fælles planlægning minimerer desuden risikoen for forsinkelser, herunder at opgaver falder ned mellem to stole og ikke bliver løst som planlagt.

Kabelrulle 1.JPG
El-, tele- og fiberkabler

Kabelarbejde

Pr. 1. april 2019 overtog Dan Jord A/S aktiviteterne i det velrenommerede kabelfirma Frits Halvorsen A/S. Sammen med aktiviteterne overtog vi omkring 10 dedikerede og yderst erfarne kabelarbejdere, hvoraf flere har mere end 20 års erfaring inden for branchen. Overtagelsen betød en markant udvidelse af Dan Jords kabelaktiviteter, som omfatter alt inden for nedgravning og underboring af el-, tele-, og fiberkabler, herunder kabler til vejbelysning og signalanlæg, samt indblæsning af fiberkabler. Vi udfører både små og store kabelarbejder og rådgiver gerne om valg af udførelsesmetode, så det sikres, at den valgte fremgangsmåde passer til opgaven og eventuelle hindringer i og på jorden.

Derfor skal du vælge Dan Jord som samarbejdspartner

Med Dan Jord som samarbejdspartner får du:

En komplet løsning

Ud over den praktiske gennemførelse af arbejdet, varetager vi også gerne alle administrative følgeopgaver såsom indhentning af gravetilladelser, rådighedstilladelser, jordflytningstilladelser og øvrige myndighedstilladelser, udarbejdelse af afmærknings- og skilteplaner inkl. godkendelse hos relevante myndigheder, indhentning af LER-oplysninger, indgåelse af lodsejeraftaler mv. Dermed får du mere tid til at varetage dine kerneopgaver.

En høj grad af egenproduktion

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har kompetencerne til selv at kunne varetage alle faser i et projekt – fra opstilling af afspærring til retablering af belægninger. Vi udfører derfor vores opgaver både hurtigt og effektivt, hvilket både kommer din tidsplan og din projektøkonomi til gode. Og i tilfælde af behov for specialistkompetencer inden for eksempelvis omlægning af kloakledninger eller beskyttelse af bevaringsværdige træer er vores entreprenør-, anlægsgartner- og brolæggerkollegaer kun et telefonopkald væk.

Løbende forventningsafstemning

Vi vil have tilfredse kunder. Derfor bruger vi gerne tid på at sikre, at du som kunde og vi som entreprenør har en fælles forståelse af projektets økonomi, tidsplan, risici, udførelseskrav mv. Vi laver løbende økonomiopfølgning på alle projekter, så du ikke bliver overrasket af ubehagelig efterregninger, når projektet er slut. På større projekter inviterer vi dig desuden til en fælles slutevaluering, når projektet er afleveret – så vi kan lære af dine oplevelser og levere en endnu bedre ydelse næste gang.

Vidste du ...

at du hos Dan Jord kan få en fast vedligeholdelses- og driftsaftale inkl. vagtordning.

Vores beredskab omfatter både fjernvarme, vand og kabler og dækker 24 timer i døgnet, 365 dage om året

Kontakt

Skal vi hjælpe dig med dit næste projekt?

Jeppe Clausen

Jeppe Clausen

Sektionsleder