Arbejdsmiljøpolitik
Dan Jords ambition er at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives og kommer uskadte hjem fra arbejde hver dag.
Vi tænker derfor arbejdsmiljø ind i alle vores arbejdsopgaver – også når tidsplanen er stram.
Vi forebygger gennem planlægning og risikovurdering
Vi overholder lovkrav og andre relevante krav. Vi forebygger arbejdsskader og dårlig trivsel ved at planlægge og risikovurdere vores arbejdsopgaver omhyggeligt – både inden vi går i gang og løbende under udførelsen.
Vi involverer relevante interne og eksterne interessenter i planlægningen med henblik på at fjerne farer og reducere de arbejdsmiljømæssige risici.
Vi lægger vægt på inddragelse
Vi tilrettelægger og evaluerer arbejdsmiljøarbejdet i tæt samarbejde med vores arbejdsmiljøorganisation, så det sikres, at igangsatte aktiviteter giver arbejdsmiljømæssig værdi i hverdagen.
Vi konsulterer og inddrager desuden vores medarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet gennem afholdelse af arbejdsmiljømøder, sikkerhedsrunderinger og løbende dialog på vores arbejdssteder.
Vi har alle et ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vi passer på hinanden og griber ind, hvis vi oplever uhensigtsmæssig adfærd eller opdager, at en kollega har brug for hjælp.
Vi deler de gode erfaringer med hinanden – både på det enkelte arbejdssted og på tværs af sjak og sektioner.
Vi vil være endnu bedre
Vi arbejder løbende på at forbedre vores arbejdsmiljø gennem løbende opfølgning på aktiviteter og procedurer, afholdelse af MUS og systematisk registrering af forbedringsforslag fra vores medarbejdere.
Vi arbejder aktivt med udvikling af vores arbejdsmiljøkultur og forventer at vores ledere er rollemodeller gennem deres holdninger til arbejdsmiljøet og deres adfærd i dagligdagen.
Senest revideret: Februar 2020