Region Midtjylland
Det nye Universitetshospital
Landskabsarbejder i forbindelse med Færdiggørelsesentreprise D
Udførelse af landskabsarbejder (terræn- og haveanlæg) i forbindelse med færdiggørelsen af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby ved Aarhus. Entreprisen omfattede udførelse af anlægsgartnerarbejder og belægningsarbejder omkring de nyopførte bygninger samt i gårdhaver mellem bygningerne.
Opførelsen af DNU var danmarkshistoriens hidtil største og mest komplicerede hospitalsbyggeri. Hospitalskomplekset blev organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve, som danner grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel.
Færdiggørelsen af udearealerne blev udført i takt med, at de mange byggepladser på DNU blev rømmet. Arbejdet pågik derfor løbende over en periode på syv år. I alt anlagde Dan Jord omkring 125.000 m² udearealer – herunder haveanlæg i 36 gårdrum. I forhold til gårdrummene har projektet et blødt formsprog, inspireret af celler. Det bløde formsprog og bygherrens høje forventninger til kvaliteten af det færdige anlæg stillede store krav til vores brolæggeres indlevelsesevner og faglige dygtighed.
Entreprisens brolæggerarbejder omfattede bl.a. følgende:
Etablering af betonkantning i form af rabatkantsten mod kørearealer, blokkantsten for stenseng langs sokkel samt havekantsten mod stier, i alt ca. 15.750 lbm
Sætning af betongræsarmeringssten
Sætning og lægning af betonbelægningssten og -fliser
Etablering af trappeanlæg i beton
Sætning af belægningssten, chaussésten, kantsten, trappeelementer og plinte i granit
Etablering af granitstensbelægninger i ledelinjer og opmærksomhedsfelter.
Bygherre
Region Midtjylland
Entrepriseform
Hovedentreprise
Udførelsesperiode
2013 – 2019
Kompetencer
Bygherre
Aarhus Kommune
Rådgiver
NIRAS A/S og Viggo Madsen A/S
Entrepriseform
Hovedentreprise
Udførelsesperiode
Oktober 2020 – December 2021