danjord_logo
Lighthouse United

Lighthouse

Landskabsarbejder på den yderste spids af Aarhus Ø i forbindelse med opførelsen af Lighthouse.

lighthouse_2

Landskabsarbejder på den yderste spids af Aarhus Ø i forbindelse med opførelsen af Lighthouse. Byggeriet består af et 142 m højt tårn (Fyrtårnet), som flankeres af to sidebygninger (Kanalhuset og Promenadehuset). Når byggeriet står færdigt i 2022, vil Fyrtårnet være Danmarks hidtil højeste beboelsesejendom.

Dan Jords arbejder omfatter følgende:

Promenade. Etablering af promenade langs to af boligkompleksets sider. Promenaden, som vil være offentlig tilgængelig, anlægges med in-situ støbt betonbelægning, som brydes af felter med græsmacadam samt plantebede med høje græsser/stauder, træer og træsæder på kanterne. Langs promenaden etableres der små spisehuse (væksthuse), hvor besøgende kan nyde et måltid mad, et legeområde med mulighed for bl.a. vandleg samt diverse byrumsinventar (bord-bænkesæt, cykelparkering, pullerter mv.).

Gårdrum i terræn. Etablering af et stort, privat gårdrum mellem bygningerne, forbeholdt beboerne. Gårdrummet anlægges i forskellige niveauer, så der skabes små hyggekroge, hvor beboerne kan mødes med hinanden og slappe af. Imens kan børnene give den gas i gårdrummets legeområder, der byder på forskellige aktivitetsmuligheder såsom en trampolin og en klatrevæg.

Som på promenaden anlægges gangarealerne med in-situ støbte betonbelægninger og græsmacadam. Foruden træer og almindelige græsarealer vil beplantningen bestå af en blanding af høje græsser og stauder, der fortrinsvist anlægges i hævede plantebede. Gårdrummet bindes sammen af en lang, sammenhængende trappe, hvorfra der vil være adgang til udearealernes forskellige niveauer og en udsigtspavillon.

Tagterrasser. På Fyrtårnets 44. etage anlægges en offentlig tilgængelig tagterrasse med store keramiske fliser i størrelsen 60×120 cm. Fra terrassen vil der være en fantastisk udsigt over såvel Aarhus Bugten som Aarhus by.

Derudover anlægges der private tagterrasser i forskellige størrelser og geometriske former til de i alt ca. 400 lejligheder. Alle beboerterrasser opbygges efter de samme principper – med et centralt opholdsareal i in-situ støbt beton, som omkranses af plantebede med græsser og stauder.

Dan Jords del af entreprisen omfatter følgende hovedarbejder og -mængder:

  • Opklodsning og fastklæbning af belægning for etablering af ca. 1.000 m² tagterrasser oven på tagpap
  • Bundopbygning for etablering af ca. 500 m² plantebede langs lejlighedernes tagterrasser. Opbygningen består af en beskyttelsesdug, DiaDrain og endnu en beskyttelsesdug, inden der afsluttes med systemjord øverst
  • Etablering af ca. 8.500 m² bundopbygning for belægninger, plantebede, væksthuse mv. i gårdrummet. Under såvel belægninger som plantebede består den nederstedel af opbygningen af en sprøjtemembran, rodspærre og en drændug, hvorefter der udlægges et lag filtergrus og  efterfølgende et lag celleglas. Under belægningsarealerne udlægges herefter endnu en dug og et lag sand, inden betonbelægningen in-situ støbes ovenpå. Under plantebedene består den øverste del af opbygningen af en dug, æggebakkedræn og endnu en dug, hvorefter der øverst afsluttes med systemjord
  • Etablering af ca. 5.000 m² in-situ støbte betonbelægninger på promenaden, i gårdrummet og på tagterrasser
  • Etablering af plantebede med høje græsser, stauder og træer langs promenaden, i gårdrummet og på tagterrasser
  • Etablering af stålkanter og støbte betonkanter som afgrænsning mellem grønne arealer og in-situ støbt belægning
  • Afvanding: Etablering af brønde i terræn, linjeafvanding samt sokkelafvanding langs alle facader i terræn
  • Etablering af trappe med betonbelægningssten på tværs af gårdrummet. Den samlede terrænforskel mellem trappens top og bund er på ca. 4 meter
  • Etablering af glasværn i stålramme ved niveauspring i gårdrummet ( i alt ca. 140 m) samt på alle tagterrasser
  • Kabelføring for lysmaster i terræn – i alt ca. 800 lbm kabeltracé og ca. 50 lysmaster, spots og pullertlys
  • Gårdrummet: Etablering af udsigtspavillon med opklodset belægningsareal i keramiske fliser på taget inkl. trappe
  • Etablering af et stort væksthus og to mindre drivhuse i gårdrummet samt 8 spisehuse på 2×2 m langs promenaden
  • Levering og etablering af cykelparkering, bord-bænke sæt, affaldsspande og pullerter
  • Etablering af legearealer inkl. faldunderlag og legeredskaber.
Bygherre

Lighthouse United

Landskabsarkitekt

Schønherr A/S

Entrepriseform

Totalentreprise. Projektet udføres i ”One Company” sammen med vores søsterselskaber Per Aarsleff A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S

Udførelsesperiode

Juli 2021 – sommer 2022

Kompetencer
bjarke
Bjarke Bruun Rolfing
Entrepriseleder Bygningskonstruktør
Bygherre

Lighthouse United

Landskabsartkitekt

Schønherr A/S

Entrepriseform

Totalentreprise. Projektet udføres i ”One Company” sammen med vores søsterselskaber Per Aarsleff A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S

Udførelsesperiode

Juli 2021 – sommer 2022

Kompetencer
bjarke
Bjarke Bruun Rolfing
Entrepriseleder Bygningskonstruktør