Professionel træpleje i hele Østjylland
Træpleje
Dan Jord er specialister i pleje af træer, herunder bytræer og allétræer. Ingen opgave er for stor eller lille – uanset om du har brug for vores hjælp til at passe 2 eller 200 træer, har vi de faglige kompetencer til at sikre et resultat i topkvalitet
Vi udfører alle former for træpleje
Vi tilbyder såvel etableringspleje som længerevarende plejeaftaler, hvor vi fører tilsyn med træerne og varetager den løbende træpleje. Ud over kontrol af træernes generelle sundhedstilstand omfatter vores vedligeholdelsesaftaler typisk vanding, gødskning, ukrudtsbekæmpelse, kontrol af evt. opbinding, beskæring og udtynding, men plejen kan naturligvis skræddersys til dine behov.
Træplejen udføres af vores egne, kompetente medarbejdere. Du kan derfor trygt overlade både almindelige plejeopgaver og specialistopgaver såsom styning til os.
Vores kompetencer
• Etableringspleje
• Faste plejeaftaler
• Specialistopgaver såsom styning
• Topkapning, træfældning og stubfræsning
Få hjælp til dit næste byggeprojekt
Giv byrummene karakter med flotte træer
Dan Jord har også mange års erfaring med plantning af træer. Som solitære træer og i større grupper. I parker og gårdhaver, på pladser, langs veje og på tage
Topkapning og træfældning
Topkapning og træfældning udføres af erfarne medarbejdere, som er uddannet inden for bl.a. træklatring og vurdering af risikotræer. Dette er din garanti for, at arbejdet udføres gartnerfagligt korrekt og med den fornødne hensyntagen til personsikkerhed. Forudsat at opgaven og omgivelserne tillader det, udføres topkapning fra lift, da denne fremgangsmåde giver den største sikkerhed for vores medarbejdere.
Vores topkappere og fældningsspecialister går professionelt til værks og tilrettelægger arbejdet med den fornødne hensyntagen til omgivelserne. Dermed kan vi holde risikoen for utilsigtede skader på omkringliggende bygninger og beplantning på et absolut minimum.
Stubfræsning
Træstubbe kan være til stor irritation. De er ofte i vejen og kan give problemer med svampevækster o.lign. Med stubfræsning kan du let og effektivt blive stubbene kvit.
Stubfræsning er en hurtigere og mere skånsom metode til fjernelse af træstubbe end traditionel opgravning. Der er ikke behov for tunge maskiner, som hurtigt kan ødelægge et større område af din have. Med stubfræstning vil udgifterne til såvel fjernelse af stubben som retablering af omkringliggende arealer derfor typisk være betydeligt mindre.
Vores stubfræser hakker stubbene i små stykker, som samles i en pæn bunke, der let kan bortskaffes. Typisk fjerner vi stubbene ned i en dybde på 20-25 cm, men vi kan gå endnu længere ned, hvis du fx ønsker at plante et nyt træ i hullet.